Friluftsscenen i Den Fynske Landsby.
Friluftsscenen genåbnede den 2. juni 2005 efter denne omfattende renovering og opbygning af ny scene.
Projektering omfattede den nye, overdækkede scene med de mange tekniske faciliteter som kræves til afvikling af teaterforestillinger og koncerter samt renovering af områder med publikumsfaciliteter og boder.
Scenearealet er 12 x 16 meter.
Betonfundamenter danner basis for selve gulvopstillingen, som består af fleksible og indstillelige sceneborde.
6 meter over scenegulvet er scenen overdækket af en teltformet, hvid dug på 18 x 18 meter. Fire stålmaster, med tilhørende lys- og lydbomme, bærer den lyse dug. Bommene kan hejses op og ned, således at dugen kan på- og afmonteres.
Amfiteatrets skålform danner den sydlige afslutning på dette flotte uderum.
Beliggenhed: | Sejerskovsvej 20, Odense S |
Bygherre: | Odense Kommune / Odense Bys Museer |
Arkitekter: | Bo Jonassen, arkitekt maa |
Ingeniør: | Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S |
Opført: | 2005 |