Domicil med flere funktioner
Produktionshaller – administration – showroom – auditorium
Jøni A/S er en dansk produktionsvirksomhed, der siden 1973 har beskæftiget sig med fremstilling af storkøkkenudstyr.
Byggeriet omfatter 2.000 m2 store produktionshaller med mange vinduer der bryder de store vægge. Der er etableret ovenlysvinduer som leder dagslyset ind i hallerne uden at tilføre varme i nævneværdig grad.
Ventilationskanaler under lofterne i produktionshallerne sikrer luftskifte og hermed et behageligt indeklima.
Med Central Tilstandskontrol og Styring (CTS) styres og reguleres hovedparten af virksomhedens varme- og ventilationsanlæg, så det fungerer optimalt med det mindst mulige energiforbrug.
Administrationen på 2.700 m2 er fordelt på to etager, hvor der veksles mellem store fælleskontorer og mindre enheder samt mødelokaler.
Auditorium og Showroom har et behageligt indeklima som bl.a. er opnået ved installation af strålevarme, integreret i loftet.
Beliggenhed: | C. F. Tietgens Boulevard 28, Odense SØ |
Bygherre: | Jøni A/S |
Bygherrerådgiver: | Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S |
Totalentreprenør: | NJ-GRUPPEN A/S |
Arkitekt: | Harrebek Arkitekter A/S |
Ingeniør: | OBH Rådg. Ingeniører A/S |
Areal: | 10.000 m² |
Opført: | 2014 - 2015 |