Opførelse af 86 private udlejningsboliger – totalrådgivning
Tæt på Odense centrum, på det nye Østerbro, er denne bebyggelse opført i et både enkelt og moderne udtryk der spiller op til Rytterkasernens detaljerede murstenarkitektur og den fremstår med facader i mørkerøde teglsten og enkelte præcise skifter i gule teglsten.
De i alt 86 lejligheder er opdelt i 56 familieboliger og 30 ungdomsboliger – fordelt på 5 bygninger.
Alle lejlighederne har egen altan eller terrasse og er forsynet med mekanisk ventilation med varmegenvinding.
I alle trapperum er etableret affaldsskakte, som forbindes med jordtankanlæg til centralt affaldssug
Blok A, B, C og D er disponeret som en 4 etages bygning med 2 opgange, dog er blok D med én opgang, der hver giver adgang til 2 boliger pr. etage. Opgangene er forsynet med elevator.
Blok E er disponeret som en 4 etages bygning med 2 opgange – der hver giver adgang til 4 boliger pr. etage, dog tre i stueetage. Fra det indre gårdrum er etableret niveaufri adgang til blok E.
Under blok C er udført kælder med depotrum og teknikrum.
Beliggenhed: | Østergade 51-53, Odense C |
Bygherre: | Østergade 51 Byg ApS |
Arkitekt: | Jes Henneberg Ark. M.A.A. |
Totalrådgiver: | Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S |
Areal: | 7.000 m² |
Opført: | 2014 - 2016 |